Hvad skal der til at få finansiering fra Banken.

Når du skal søge finansiering eller have en bank vurdering, beder banken ofte om en række økonomiske oplysninger.
Vi kan hjælpe dig og rådgive om at få de rigtige tal sendt ind.

Nedenfor kan du se, hvad banken typisk kræver, og hvad de enkelte punkter betyder.

Oplysninger om virksomheden

Seneste interne årsregnskab

Det interne årsregnskab viser virksomhedens samlede økonomi for det seneste regnskabsår, herunder:

  • Indtægter og udgifter

  • Resultat

  • Aktiver og gæld

👉 Banken bruger regnskabet til at vurdere virksomhedens indtjening og økonomiske situation.

Seneste perioderegnskab

Hvis årsregnskabet er mere end 6 måneder gammelt, vil banken ofte bede om et perioderegnskab.
Det viser virksomhedens økonomi fra seneste regnskabsafslutning og frem til nu.

👉 Giver banken et opdateret billede af, hvordan virksomheden klarer sig i dag.

Likviditetsbudget

Et likviditetsbudget viser:

  • Hvornår der kommer penge ind

  • Hvornår der skal betales regninger

  • Om der er overskud eller underskud af likviditet måned for måned

👉 Banken bruger det til at vurdere, om virksomheden kan betale sine forpligtelser til tiden.

(Der findes skabelon på Nalik.gl)

Driftsbudget

Driftsbudgettet viser virksomhedens forventede:

  • Omsætning

  • Omkostninger

  • Resultat

typisk for det kommende år.

👉 Bruges til at vurdere virksomhedens fremtidige indtjening.

(Der findes skabelon på Nalik.gl)

Forretningsplan

Forretningsplanen beskriver:

  • Hvad virksomheden laver

  • Hvem kunderne er

  • Hvordan virksomheden tjener penge

  • Planer for fremtiden

👉 Giver banken forståelse for virksomheden bag tallene.

(Der findes skabelon på Nalik.gl)

Oplysninger om ejerne og deres husstand

Lønsedler for de seneste tre måneder

Viser ejernes private indkomst, fx:

  • Løn

  • Pension

  • Eventuelle tillæg

👉 Banken vurderer den private betalingsevne.

Seneste slutopgørelse fra Skat

Slutopgørelsen viser:

  • Årsindkomst

  • Skat

  • Eventuel restskat eller overskydende skat

👉 Bruges til at kontrollere de samlede private indtægter.

Budget over faste udgifter

Et overblik over husstandens faste udgifter, fx:

  • Husleje/boliglån

  • Forsikringer

  • Transport

  • Lån og afdrag

👉 Banken bruger det til at vurdere privat rådighedsbeløb.